Landmand Peter Hindbo mangler endnu de 150.000 kroner, som han i efteråret 2019 fik lovning på af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med etableringen af et minivådområde. Han har fortsat lange udsigter til at få sine penge igen.
/Af Joakim Bøjgaard Frandsen
En hel del danske landmænd mangler fortsat kompensation i forbindelse med etablering af såkaldte minivådområder. Det sker på trods af, at de ellers har fået tilsagn om kompensationen fra Landbrugsstyrelsen.
Først var forklaringen, at Landbrugsstyrelsen i lang tid kæmpede med IT-problemer.Den 25. februar sendte de så 20 medarbejdere over i Fødevarestyrelsen for at behandle minkkompensationer. Tilbage står adskillige landmænd, heriblandt Peter Hindbo, der selv må hæfte for de 150.000 kroner gennem kassekreditter:
”Det er dybt kritisabelt. Jeg forstår det ærlig talt ikke. Det irriterer mig grænseløste, når vi landmænd får tudet ørerne fulde af, at vi ikke gør nok for klimaet og miljøet. Når vi så gør en indsats, bliver vi mødt med den her en behandling. Det er bare ikke i orden”, siger landmand Peter Hindbo.
Mette Hyldebrandt-Larsen, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, erkender at der har været problemer med styrelsens IT-problemer, men forsvarer beslutningen om at sende medarbejdere over i Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar:
”Det er klart, at landmændene er utålmodige, når de først har skullet vente på IT-systemet samtidig med, at det selvfølgelig kan mærkes, når vi flytter 20 specialiserede medarbejdere over i en anden styrelse.”, skriver Mette Hyldebrandt-Larsen.
Landmand Peter Hindbo giver dog ikke meget til overs for den behandling, han og andre landmænd har fået i forbindelse med etableringen af minivådområder.
”Der bør rulle nogle hoveder i Landbrugsstyrelsen. De finder på alle mulige undskyldninger derinde, men jeg har stadig til gode at få en forklaring efter 1,5 år, hvor jeg har haft penge ud at svømme”, siger Peter Hindbo.
I Landbrugsstyrelsen skriver Mette Hyldebrandt-Larsen, at ambitionen er, at 90% af kompensationspengene skal være udbetalt indenfor et halvt år. Det er dog ikke muligt at ansætte flere hænder til at administrere opgaven.
Minivådområder
Etableringen af minivådområder er en del af det danske landdistriksprogram, der blev sat i gang i 2014 og er 100% finansieret af EU-midler. Et minivådområde er et drænvirkemiddel, der sørger for at rense drænvand fra landbrugsmarker for kvælstof og fosfor, inden det løber ned i det danske vandmiljø. Ordningen har altså til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at sænke udledningen kvælstof- og fosforbelastning fra landbrugsjord. Dette skulle blandt andet ske ved at man i Landbrugsstyrelsen ville kompensere danske landmænd fuldt ud for at anlægge minivådområder nær deres marker.
Det er dog selvsamme mangel på kompensation, der får landmand Peter Hindbo til at holde igen med at etablere flere minivådområder ved vandløb nær hans marker.
”Helt ærligt holder jeg igen med det. Jeg havde ellers planlagt at etablere et minivådområde mere, men jeg har ikke lyst til at skulle igennem det her forløb en gang til”, siger Peter Hindbo.
Politikere er opmærksomme på problematikken
På Christiansborg er Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, opmærksom på problematikken, mens han kalder landbrugsstyrelsens håndtering ’utilfredsstillende’:
”Det er stærkt kritisabelt, at det trækker så længe ud med behandling og udbetaling af kompensation til minivådområderne”, siger Erling Bonnesen (V).
Han mener dog ikke, at der er meget Venstre kan gøre for landmændene.
”Regeringen skal gøre det meget hurtigere og meget bedre. Vi har lagt pres på ministeren i landbrugsudvalget, men det røde flertal står stadig bag ham, så vi kan ikke tvinge ministeren til at gøre mere”, siger Bonnesen (V).
Hverken fødevareministeren eller Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, har været villige til at stille op til interview.