Kategori-arkiv: Uncategorized

Landmand Peter Hindbo mangler endnu de 150.000 kroner, som han i efteråret 2019 fik lovning på af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med etableringen af et minivådområde. Han har fortsat lange udsigter til at få sine penge igen.

/Af Joakim Bøjgaard Frandsen

En hel del danske landmænd mangler fortsat kompensation i forbindelse med etablering af såkaldte minivådområder. Det sker på trods af, at de ellers har fået tilsagn om kompensationen fra Landbrugsstyrelsen.

Først var forklaringen, at Landbrugsstyrelsen i lang tid kæmpede med IT-problemer.Den 25. februar sendte de så 20 medarbejdere over i Fødevarestyrelsen for at behandle minkkompensationer. Tilbage står adskillige landmænd, heriblandt Peter Hindbo, der selv må hæfte for de 150.000 kroner gennem kassekreditter:

”Det er dybt kritisabelt. Jeg forstår det ærlig talt ikke. Det irriterer mig grænseløste, når vi landmænd får tudet ørerne fulde af, at vi ikke gør nok for klimaet og miljøet. Når vi så gør en indsats, bliver vi mødt med den her en behandling. Det er bare ikke i orden”, siger landmand Peter Hindbo.

Mette Hyldebrandt-Larsen, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, erkender at der har været problemer med styrelsens IT-problemer, men forsvarer beslutningen om at sende medarbejdere over i Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar:

”Det er klart, at landmændene er utålmodige, når de først har skullet vente på IT-systemet samtidig med, at det selvfølgelig kan mærkes, når vi flytter 20 specialiserede medarbejdere over i en anden styrelse.”, skriver Mette Hyldebrandt-Larsen.

Landmand Peter Hindbo giver dog ikke meget til overs for den behandling, han og andre landmænd har fået i forbindelse med etableringen af minivådområder.

”Der bør rulle nogle hoveder i Landbrugsstyrelsen. De finder på alle mulige undskyldninger derinde, men jeg har stadig til gode at få en forklaring efter 1,5 år, hvor jeg har haft penge ud at svømme”, siger Peter Hindbo.

I Landbrugsstyrelsen skriver Mette Hyldebrandt-Larsen, at ambitionen er, at 90% af kompensationspengene skal være udbetalt indenfor et halvt år. Det er dog ikke muligt at ansætte flere hænder til at administrere opgaven.

Minivådområder

Etableringen af minivådområder er en del af det danske landdistriksprogram, der blev sat i gang i 2014 og er 100% finansieret af EU-midler. Et minivådområde er et drænvirkemiddel, der sørger for at rense drænvand fra landbrugsmarker for kvælstof og fosfor, inden det løber ned i det danske vandmiljø. Ordningen har altså til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at sænke udledningen kvælstof- og fosforbelastning fra landbrugsjord. Dette skulle blandt andet ske ved at man i Landbrugsstyrelsen ville kompensere danske landmænd fuldt ud for at anlægge minivådområder nær deres marker.

Det er dog selvsamme mangel på kompensation, der får landmand Peter Hindbo til at holde igen med at etablere flere minivådområder ved vandløb nær hans marker.

”Helt ærligt holder jeg igen med det. Jeg havde ellers planlagt at etablere et minivådområde mere, men jeg har ikke lyst til at skulle igennem det her forløb en gang til”, siger Peter Hindbo.

Politikere er opmærksomme på problematikken

På Christiansborg er Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, opmærksom på problematikken, mens han kalder landbrugsstyrelsens håndtering ’utilfredsstillende’:

”Det er stærkt kritisabelt, at det trækker så længe ud med behandling og udbetaling af kompensation til minivådområderne”, siger Erling Bonnesen (V).

Han mener dog ikke, at der er meget Venstre kan gøre for landmændene.

”Regeringen skal gøre det meget hurtigere og meget bedre. Vi har lagt pres på ministeren i landbrugsudvalget, men det røde flertal står stadig bag ham, så vi kan ikke tvinge ministeren til at gøre mere”, siger Bonnesen (V).

Hverken fødevareministeren eller Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, har været villige til at stille op til interview.

Aftalen giver blandt andet kinesiske investorer mulighed for at smide penge i danske medievirksomheder.

• 

Af Manne Scheef

EU’s nye investeringsaftale med Kina giver mulighed for, at kinesiske investorer kan investere i europæiske mediehuse. Aftalen skal åbne det europæiske marked for kinesiske penge fra både statsejede og private virksomheder, og en del af aftalen betyder, at vi kan komme til at se kinesiske ejerforhold i europæiske mediehuse. Og netop ejerforhold i medievirksomheder kan være problematiske ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen:

”Ejerforhold i publicistiske medier er altid betydningsfulde. Vi kan jo se, hvordan Rupert Murdochs ejerskab af medier i England, Australien og USA påvirker den redaktionelle linje og har skabt en hel anden og problematisk offentlighed,” siger han.

Statsejede eller private virksomheder

Kinas svært gennemskuelige virksomhedsstruktur, hvor det ikke altid er til at se, hvilke virksomheder der er private eller statsejet, kan ifølge Søren Schultz Jørgensen gøre det svært at se, hvilken intention der kan være bag en investering.

”Hvis det er statssubsidieret eller statsstyrede penge, der investeres, så er der meget stor risiko for en sammenblanding af både politiske, strategiske og økonomiske interesser, som er meget problematiske,” siger han.

Ph.d. og lektor i kinastudier på Aarhus Universitet Mette Thunø bekræfter, at mange kinesiske firmaer ikke er særligt transparente, og at staten spiller en stor rolle i mange kinesiske virksomheder. Hun påpeger dog, at der ikke er nogen evidens for, at kinesiske investorer går ind og styrer indholdet af medier:

”Det er simpelthen ikke det, vi ser, når kineserne investerer andre steder i verden. Da Jack Ma købte South China Morning Post (Hong Kong-baseret avis), var forventningen, at den ikke ville være Kina-kritisk. Det har alle studier afvist,” siger hun.

Propaganda er en dårlig investering

Og skulle kinesiske virksomheder vælge at investere i danske mediehuse, bør vi ikke være bekymret for, at aviserne pludseligt er mindre kritiske overfor Kina, mener Mette Thunø. Hun forklarer, at de kinesiske virksomheder er interesseret i at skabe profit, og hvis danske aviser begynder at skrive propaganda for Kina på grund af kinesiske ejerforhold, så er mediet ikke længere eftertragtet:

”Så vil folk opgive deres abonnementer, eller også vil man miste sine læsere, lyttere og seere, og så vil de kinesiske firmaer miste deres investering,” siger hun.

Søren Schultz Jørgensen mener, at propaganda-døren ville blive lukket lang tid inden, da de danske mediers selvforståelse er baseret på nogle meget stærke principper og idealer, hvilket gør kinesiske investeringer i danske mediehuse meget usandsynlige:

”De danske medier er simpelthen for opmærksomme på deres idealer og position til at åbne døren for kinesisk kapital, fordi de med det samme ville tabe anseelse og troværdighed, hvis de gjorde det,” siger han.

En screeningproces på EU-niveau

Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet har i forbindelse med investeringsaftalen foreslået en screeningsproces, som skal forhindre investeringer i europæiske medier fra statsstøttet eller -kontrolleret virksomheder. Det mener Søren Schultz Jørgensen er en god idé, som dog kan være svær at udføre, da man i Kina ikke har de samme kontrolinstanser, som vi har i EU:

”Man skal sørge for, at det er et meget finmasket system, hvor der er garanti for, at pengene ikke kommer fra en virksomhed, der bevæger sig på et marked, som er reguleret af kinesiske politiske interesser,” siger han.

MEP Morten Løkkegaard (V) mener også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at kineserne ikke får lov at udbrede propaganda og vildledende information i Europa:

“Det er meget vigtigt, at vi får en investeringsaftale med tænder, så EU kan bide sig fast i kineserne med bindende forpligtigelse,” siger han.

Aftalen mangler at blive godkendt i Europa-Parlamentet. Den skal til afstemning i foråret 2022.

Landmand Peter Hindbo mangler endnu de 150.000 kroner, som han i efteråret 2019 fik lovning på af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med etableringen af et minivådområde. Han har fortsat lange udsigter til at få sine penge igen.

• 

/Af Joakim Bøjgaard Frandsen

En hel del danske landmænd mangler fortsat kompensation i forbindelse med etablering af såkaldte minivådområder. Det sker på trods af, at de ellers har fået tilsagn om kompensationen fra Landbrugsstyrelsen.

Først var forklaringen, at Landbrugsstyrelsen i lang tid kæmpede med IT-problemer.Den 25. februar sendte de så 20 medarbejdere over i Fødevarestyrelsen for at behandle minkkompensationer. Tilbage står adskillige landmænd, heriblandt Peter Hindbo, der selv må hæfte for de 150.000 kroner gennem kassekreditter:

”Det er dybt kritisabelt. Jeg forstår det ærlig talt ikke. Det irriterer mig grænseløste, når vi landmænd får tudet ørerne fulde af, at vi ikke gør nok for klimaet og miljøet. Når vi så gør en indsats, bliver vi mødt med den her en behandling. Det er bare ikke i orden”, siger landmand Peter Hindbo.

Mette Hyldebrandt-Larsen, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, erkender at der har været problemer med styrelsens IT-problemer, men forsvarer beslutningen om at sende medarbejdere over i Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar:

”Det er klart, at landmændene er utålmodige, når de først har skullet vente på IT-systemet samtidig med, at det selvfølgelig kan mærkes, når vi flytter 20 specialiserede medarbejdere over i en anden styrelse.”, skriver Mette Hyldebrandt-Larsen.

Landmand Peter Hindbo giver dog ikke meget til overs for den behandling, han og andre landmænd har fået i forbindelse med etableringen af minivådområder.

”Der bør rulle nogle hoveder i Landbrugsstyrelsen. De finder på alle mulige undskyldninger derinde, men jeg har stadig til gode at få en forklaring efter 1,5 år, hvor jeg har haft penge ud at svømme”, siger Peter Hindbo.

I Landbrugsstyrelsen skriver Mette Hyldebrandt-Larsen, at ambitionen er, at 90% af kompensationspengene skal være udbetalt indenfor et halvt år. Det er dog ikke muligt at ansætte flere hænder til at administrere opgaven.

Minivådområder

Etableringen af minivådområder er en del af det danske landdistriksprogram, der blev sat i gang i 2014 og er 100% finansieret af EU-midler. Et minivådområde er et drænvirkemiddel, der sørger for at rense drænvand fra landbrugsmarker for kvælstof og fosfor, inden det løber ned i det danske vandmiljø. Ordningen har altså til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at sænke udledningen kvælstof- og fosforbelastning fra landbrugsjord. Dette skulle blandt andet ske ved at man i Landbrugsstyrelsen ville kompensere danske landmænd fuldt ud for at anlægge minivådområder nær deres marker.

Det er dog selvsamme mangel på kompensation, der får landmand Peter Hindbo til at holde igen med at etablere flere minivådområder ved vandløb nær hans marker.

”Helt ærligt holder jeg igen med det. Jeg havde ellers planlagt at etablere et minivådområde mere, men jeg har ikke lyst til at skulle igennem det her forløb en gang til”, siger Peter Hindbo.

Politikere er opmærksomme på problematikken

På Christiansborg er Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, opmærksom på problematikken, mens han kalder landbrugsstyrelsens håndtering ’utilfredsstillende’:

”Det er stærkt kritisabelt, at det trækker så længe ud med behandling og udbetaling af kompensation til minivådområderne”, siger Erling Bonnesen (V).

Han mener dog ikke, at der er meget Venstre kan gøre for landmændene.

”Regeringen skal gøre det meget hurtigere og meget bedre. Vi har lagt pres på ministeren i landbrugsudvalget, men det røde flertal står stadig bag ham, så vi kan ikke tvinge ministeren til at gøre mere”, siger Bonnesen (V).

Hverken fødevareministeren eller Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, har været villige til at stille op til interview.