Aftalen giver blandt andet kinesiske investorer mulighed for at smide penge i danske medievirksomheder.
Af Manne Scheef
EU’s nye investeringsaftale med Kina giver mulighed for, at kinesiske investorer kan investere i europæiske mediehuse. Aftalen skal åbne det europæiske marked for kinesiske penge fra både statsejede og private virksomheder, og en del af aftalen betyder, at vi kan komme til at se kinesiske ejerforhold i europæiske mediehuse. Og netop ejerforhold i medievirksomheder kan være problematiske ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen:
”Ejerforhold i publicistiske medier er altid betydningsfulde. Vi kan jo se, hvordan Rupert Murdochs ejerskab af medier i England, Australien og USA påvirker den redaktionelle linje og har skabt en hel anden og problematisk offentlighed,” siger han.
Statsejede eller private virksomheder
Kinas svært gennemskuelige virksomhedsstruktur, hvor det ikke altid er til at se, hvilke virksomheder der er private eller statsejet, kan ifølge Søren Schultz Jørgensen gøre det svært at se, hvilken intention der kan være bag en investering.
”Hvis det er statssubsidieret eller statsstyrede penge, der investeres, så er der meget stor risiko for en sammenblanding af både politiske, strategiske og økonomiske interesser, som er meget problematiske,” siger han.
Ph.d. og lektor i kinastudier på Aarhus Universitet Mette Thunø bekræfter, at mange kinesiske firmaer ikke er særligt transparente, og at staten spiller en stor rolle i mange kinesiske virksomheder. Hun påpeger dog, at der ikke er nogen evidens for, at kinesiske investorer går ind og styrer indholdet af medier:
”Det er simpelthen ikke det, vi ser, når kineserne investerer andre steder i verden. Da Jack Ma købte South China Morning Post (Hong Kong-baseret avis), var forventningen, at den ikke ville være Kina-kritisk. Det har alle studier afvist,” siger hun.
Propaganda er en dårlig investering
Og skulle kinesiske virksomheder vælge at investere i danske mediehuse, bør vi ikke være bekymret for, at aviserne pludseligt er mindre kritiske overfor Kina, mener Mette Thunø. Hun forklarer, at de kinesiske virksomheder er interesseret i at skabe profit, og hvis danske aviser begynder at skrive propaganda for Kina på grund af kinesiske ejerforhold, så er mediet ikke længere eftertragtet:
”Så vil folk opgive deres abonnementer, eller også vil man miste sine læsere, lyttere og seere, og så vil de kinesiske firmaer miste deres investering,” siger hun.
Søren Schultz Jørgensen mener, at propaganda-døren ville blive lukket lang tid inden, da de danske mediers selvforståelse er baseret på nogle meget stærke principper og idealer, hvilket gør kinesiske investeringer i danske mediehuse meget usandsynlige:
”De danske medier er simpelthen for opmærksomme på deres idealer og position til at åbne døren for kinesisk kapital, fordi de med det samme ville tabe anseelse og troværdighed, hvis de gjorde det,” siger han.
En screeningproces på EU-niveau
Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet har i forbindelse med investeringsaftalen foreslået en screeningsproces, som skal forhindre investeringer i europæiske medier fra statsstøttet eller -kontrolleret virksomheder. Det mener Søren Schultz Jørgensen er en god idé, som dog kan være svær at udføre, da man i Kina ikke har de samme kontrolinstanser, som vi har i EU:
”Man skal sørge for, at det er et meget finmasket system, hvor der er garanti for, at pengene ikke kommer fra en virksomhed, der bevæger sig på et marked, som er reguleret af kinesiske politiske interesser,” siger han.
MEP Morten Løkkegaard (V) mener også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at kineserne ikke får lov at udbrede propaganda og vildledende information i Europa:
“Det er meget vigtigt, at vi får en investeringsaftale med tænder, så EU kan bide sig fast i kineserne med bindende forpligtigelse,” siger han.
Aftalen mangler at blive godkendt i Europa-Parlamentet. Den skal til afstemning i foråret 2022.